Fortsat stigende detailsalg
I februar måned lå detailsalget 3,0 % højere end i februar 2023. Der er samtidig tale om en stigning på 2,2 % i forhold til januar måned. Udviklingen fortsætter den generelt pæne stigning, som vi har set det sidste års tid. Detailsalget nærmer sig lige så stille tidligere tiders rekordniveauer.
Detailsalget i februar bød på en flot stigning på 2,2 % i forhold til januar måned. Det fortsætter den igangværende tendens med et stigende detailsalg, som vi har set det sidste års tid. Stigningen er på hele 3,0 % i forhold til februar 2023. De høje niveauer fra corona-tiden er vi endnu ikke i nærheden af, men vi begynder at nærme os. Tallene indikerer samtidig, at de store fald liger bag os, og at reallønsstigningerne begynder at kunne ses i detailsalget.
Tallene bekræfter ligeledes, at detailsalget er vendt tilbage til en mere jævn udvikling og vækst, som vi så det før corona-tiden. Vi forventer således, at udviklingen i detailsalget vil fortsætte i en pæn positiv retning, som det vi så op gennem 2010’erne.
Med udviklingen i februar måned ligger detailsalget på samme niveau som foråret 2022, - altså tiden før inflationen toppede. Det svarer også ganske godt til, at reallønnen faldt kraftigt igennem 2022, men nu er stigende igen og lige så stille arbejder på at indhente det tabte.
Detailsalget og dansk økonomi er fortsat godt rustet til den nedgang, som vi allerede er i gang med. Både beskæftigelsen og de nominelle lønninger er historisk høje, så vi har et rigtig godt udgangspunkt. Boligpriserne faldt også i 2022, men er nu stigende igen. Inflationen ser igen ud til at skulle stabilisere sig omkring 2 % igen. Renterne er banket i vejret, og det giver mange danske forbrugere økonomiske udfordringer, men renterne er også begyndt at falde en smule igen, og ser ud til at skulle falde yderligere tilbage i løbet af 2024, idet inflationen ser ud til at fortsætte faldet tilbage mod 2 %.
Selvom vi kommer til at opleve økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi trods alt særdeles fornuftigt, hvilket fastholder troen på, at også detailsalget kan komme helskindet gennem inflationskrisen.
Kilde: dst.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder
Ny stor stigning i beskæftigelsen
Mange fik kaffen galt i halsen, da beskæftigelsestallene for august viste et fald. Tallene er nu revideret og viser i stedet en mindre stigning, og stigningen er fortsat i september og oktober.
Boligpriserne stiger moderat, men har endnu ikke helt indhentet faldene fra 2022
Byggeomkostningerne er faldet med 0,4 % det seneste kvartal. Det er alene arbejdsomkostningerne, der er skyld i faldet. Materialeomkostningerne er steget med 0,1 %.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.