Apple Pay - betal nemt og sikkert med din iPhone
Apple Pay er en løsning, hvor du gratis betaler med et betalingskort fra din iPhone eller dit Apple Watch. Du kan nemt, sikkert og hurtigt betale med Apple Pay i butikker, på nettet og i visse apps.
Apple Pay er et alternativ til dit betalingskort, så du slipper for at tage plastikkortet med. Du kan bruge det alle steder, der skilter med et af disse symboler.
Få svar på dine spørgsmål - læs spørgsmål og svar om Apple Pay
Sådan får du Apple Pay
Du kan få Apple Pay til følgende kort:
- Visa/Dankort
- Mastercard
- Mastercard Debit
Du skal have en iPhone 6 eller nyere iPhone, med den seneste IOS-opdatering.
Tilmelding af dine kort
- Fra mobilbanken:
Log på din mobilbank og tilmeld dine kort til Apple Pay - Fra Indstillinger på din Iphone:
Åbn 'Wallet & Appel Pay' og tilføj dine kort
Sådan betaler du med Apple Pay
Det tager kun få sekunder at betale med Apple Pay.
Fra din iPhone bruger du Touch ID eller Face ID, når du betaler i en butik - men du kan også bruge dit Apple Watch.
- Betal med Touch ID
Læg din finger på touch-knappen, og hold din iPhone over kortlæseren. - Betal med Face ID
Dobbeltklik på sideknappen, se på skærmen og hold din iPhone over kortlæseren. - Betal med Apple Watch:
Tryk to gange på sideknappen og hold dit Apple Watch hen til kortlæseren.
Når du har betalt, viser skærmen et 'OK'. Din telefon vibrerer og siger et lille bip som tegn på, at betalingen er gået igennem.
Derfor skal du bruge Apple Pay
- Det er hurtigt og nemt
- Er lige så sikkert som betalingskort
- Kan bruges i alle butikker, som tager imod kontaktløs betaling
- Virker på iPhone, Apple Watch og iPad
- Kan bruges herhjemme og i udlandet
Sikkerhed
Apple Pay er lige så sikkert som at bruge sit fysiske betalingskort. Det er en diskret måde at betale på, da ingen PIN-kode eller kortoplysninger bliver gemt på din enhed eller i butikken, når du betaler.
Indsigelse
Har du spørgsmål til dine kort, betalinger eller indsigelse over betalinger i Apple Pay, kan du læse mere her om hvordan du gør indsigelse.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.