Få svar på dine spørgsmål om MitID
Når du vil logge på Lån & Spars netbank og mobilbank, så skal du benytte MitID. Du kan få MitID som app, kodeviser eller kodeoplæser. Har du brug for hjælp til MitID, kan du læse mere her på siden eller kontakte MitID Support.
Sådan får du MitID
Du kan få MitID fra MitID-appen på din smartphone, ved at scanne dit pas i appen. MitID appen kan aflæse en chip i dit pas og på den måde bekræfte, hvem du er.
Har du ikke noget pas eller en telefon, du kan bruge, kan du også få MitID hos borgerservice.
Sådan spærrer du dit MitID
Hvis du opdager eller har mistanke om, at andre har adgang til din netbank eller mobilbank, skal du straks spærre dit MitID - læs hvordan på www.mitid.dk .
Udover at spærre dit MitID, så skal du også spærre dine kort ved at ringe til bankens kundeservice på 3378 2000 eller udenfor åbningstid til Nets på 4489 2929.
Så hurtigt du kan, skal du kontakte banken på 3378 2000, så vi kan hjælpe dig med det videre forløb.
Hav altid et MitID i reserve
Hvis du mister din telefon med MitID appen på eller får en ny telefon, men glemmer at aktivere appen, kan du ikke længere bruge MitID. Derfor er det vigtigt, at du har et MitID i reserve, da det kan tage tid at få en ny app – og måske ligefrem kræver en tur i Borgerservice.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.