Producentpriserne stiger igen meget kraftigt
I november måned lå producentpriserne 12,5 % højere end samme måned sidste år. Det er samtidig 3,5 % højere i forhold til oktober. Udviklingen er ganske markant og fortsætter den tendens, som vi har set siden sensommeren. Producentpriserne ligger nu også 3,6 % højere end i august 2022, som var den hidtige top.
Producentpriserne tog et stort hop til indeks 165,8 i november. Stigningen er markant og er en helt anden bevægelse, end vi har set de sidste to år. Stigningen er på hele 12,5 % i forhold til november 2023, og 3,5 % højere end oktober måned. Producentprisernes hidtidige top var i august 2022, men ligger nu 3,6 % højere end det niveau.
Tallene er overraskende og lidt bekymrende, idet de sidste to år har været præget af jævne fald efter toppen i 2022.
Den kraftige stigning igennem 2021 og 2022 skyldtes i høj grad sammenbruddet i forsyningskæderne under corona, men udviklingen siden da har indikeret, at priserne lige så stille var ved vende tilbage til en mere jævn udvikling, som vi så det før corona-tiden.
Dette billede bliver dog udfordret af udviklingen de seneste måneder. Vores vurdering er, at stigningen i efteråret har været ekstraordinær, og at udviklingen i producentpriserne vil stabilisere sig på det nuværende niveau og fortsætte en jævn udvikling.
Udviklingen er central i forhold til udviklingen i forbrugerpriserne, da virksomhederne naturligt har væltet stigningen i producentpriserne over på deres varer og tjenester, og dermed også på forbrugerne. På samme måde har forbrugerne også oplevet at få glæde af de faldende producentpriser igennem de sidste to år – dog med en vis forsinkelse.
Med udviklingen i producentpriserne her i efteråret kan man således frygte, at også forbrugerpriserne igen står foran en større stigning, men det forudsætter formentlig, at producentpriserne vil forblive på dette højere niveau eller måske endda stige yderligere. Udviklingen bekræfter også ECB’s fortælling om, at man endnu ikke kan erklære endelig sejr over inflationen.
På trods af stigningen i august forventer vi fortsat, at udviklingen i forbrugerprisindekset i de kommende måneder vil være moderat omkring en årlig stigning på 2 %.
Det vil samtidig have den positive konsekvens, at danskernes realløn må forventes at fortsætte den positive udvikling. Lønningerne stiger pt. med godt 5 % om året, og medmindre producentpriserne fortsætter stigningen, forventer vi, at forbrugerprisindekset tilsvarende vil fortsætte den igangværende udvikling. Vi forventer således en yderligere pæn forbedring i danskernes realløn igennem 2025.
Kilde: dst.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder
Ny stor stigning i beskæftigelsen
Mange fik kaffen galt i halsen, da beskæftigelsestallene for august viste et fald. Tallene er nu revideret og viser i stedet en mindre stigning, og stigningen er fortsat i september og oktober.
Boligpriserne stiger moderat, men har endnu ikke helt indhentet faldene fra 2022
Byggeomkostningerne er faldet med 0,4 % det seneste kvartal. Det er alene arbejdsomkostningerne, der er skyld i faldet. Materialeomkostningerne er steget med 0,1 %.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.