Hvad vil det sige at eje en bank?
Lån & Spar er ejet af mere end 50 fagforeninger i Danmark. Det gør samtlige medlemmer til medejere af banken – og giver særlige fordele. Som medlem og medejer af banken får du bl.a. Danmarks bedste rente på din lønkonto, lave gebyrer og gode billån – men mest af alt får du en bank, der forstår dig og taler dit sprog. Det er jo trods alt også din bank.
Kan jeg få fordele i Lån & Spar?
Se, om din fagforening er medejer af banken og giver adgang til særlige fordele herunder:
Vi taler samme sprog
Er du medejer af Lån & Spar, får du en række fordele i banken. Og her er vi særligt stolte af at kunne tilbyde dig vores kunderådgivning, som altid tager udgangspunkt i nøjagtigt dit fagområde. Det betyder, at vi rådgiver dig ud fra dine ansættelsesvilkår som fx din ferieordning, pension, løntrin og tillægsordninger. Det gør det både lettere for dig og os, når du står og skal låne penge til hus, bil, sommerhus eller noget helt fjerde.
Bliv en del af ejerskabet og få indflydelse
I Lån & Spar tror vi på, at vi står stærkere, når vi står sammen. Det er blandt andet også derfor, vi har et tæt samarbejde med mere end 50 fagforeninger i Danmark. Det gør nemlig, at din fagforening sidder med rundt om bordet og taler din og dine kollegaers sag, når vi træffer beslutninger om bankens fremtid. Og det betyder naturligvis også, at vi deler overskuddet, når tallene gøres op.
En bank for dig og mig
Lån & Spar er en bank for almindelige mennesker – mennesker som dig og mig. Og det har vi sådan set været siden 1880, hvor vi blev stiftet med formålet om at give almindelige mennesker mulighed for at låne penge på rimelige vilkår. Den historie er vi stolte af, for den gælder fortsat. Vi er en moderne bank, der tilbyder alle typer bankprodukter.
Med fællesskabet som fundament
Lån & Spar er bygget på et fundament af fællesskab. I 1880 blev banken grundlagt med det formål at give almindelige mennesker mulighed for at låne penge på rimelige vilkår. Meget er sket siden. I dag er vi ejet af over 50 fagforeninger, og fællesskabet er udvidet til også at omfatte bæredygtighed. Klik på linket, og læs mere om, hvordan vi arbejder med såvel den grønne omstilling som social ansvarlighed og bæredygtig ledelse.
Læs mere om bæredygtighed i Lån & Spar
Når du bliver kunde i Lån & Spar bidrager du altså til vores arbejde mod en mere bæredygtig verden. Og om end vi ved, at vores indsats alene ikke gør det, så er det et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Det er let at skifte bank
Det er nemt at skifte til Lån & Spar. Vi klarer alt det praktiske for dig - også kontakten til den bank, du skifter fra.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.