Datter og mor kigger på mobil

Beredskab - vær forberedt på kriser

Der er mange faktorer, som kan udløse en krise. Det kan være ekstremt vejr, cyberangreb og sabotage, ulykker eller tekniske problemer. 

Den mest direkte konsekvens af en krise for os alle kan være forsyningssvigt. Det kan eksempelvis være, at vi ikke kan tænde lyset, bruge køleskabet, eller få drikkevand gennem vandhanen. Måske kan vi heller ikke gå på nettet.

Derfor har myndighederne meldt en række anbefalinger og gode råd ud til danskerne, så vi kan være forberedte på en eventuel krise. Dem vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dig med at huske på.

Et par af dem kommer her. 

 

Hav et eller flere fysiske betalingskort 

Det er altid en god idé at have et eller flere fysiske betalingskort. Mange af os har aktiveret vores betalingskort på vores telefon - f.eks. gennem Dankort-appen eller Wallet - og det kan blive et problem, hvis internettet er nede. Sørg også for, at du kan huske pin-koderne.

 

Mønter og kontanter

Det kan også være en god idé at have et mindre beløb i mønter og små sedler. Så har du mulighed for at betale for dine varer, hvis dankort-terminalerne går ned i butikkerne.

 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.