Lån & Spar Bank flag

Lån & Spar nedsætter renten på ind- og udlån

Den 29. juli 2024 ændrer Lån & Spar renten på ind- og udlån for vores privat- og erhvervskunder. Det gør vi på baggrund af Nationalbankens rentenedsættelse den 7. juni 2024.

Den 29. juli nedsætter vi renten på vores løn- og opsparingskonti med op til 0,25 procentpoint. Samtidig nedsætter vi renten på en række banklån og kreditter med op til 0,25 procentpoint.

Er dit lån påvirket af ændringen, får du et brev fra os i eBoks eller i din postkasse, hvor du kan læse, hvad ændringen betyder for dig. I brevet kan du se din nye rente, og hvor meget du fremover skal betale om måneden.

 

Få overblik over ændringerne

Du kan få overblik over nogle af renteændringerne i figuren her på siden. Fra den 29. juli, når ændringerne træder i kraft, kan du se alle de nye rentesatser i vores renteliste.

Konto Tidligere rente  Ny rente
 Danmarks bedste lønkonto  5% på de første 50.000 kr. Fra 50.000-500.000 kr. er renten 1,5% - for alt derover er renten 2,5%.  5% på de første 50.000 kr. Fra 50.000-500.000 kr. er renten 1,25% - for alt derover er renten 2,25%
 Opsparingskonto for medlemmer  1,5% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 2,5%.  1,25% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 2,25%.
 Studiekonto  5% på de første 20.000 kr. - for alt derover er renten 1,5%.  5% på de første 20.000 kr. - for alt derover er renten 1,25%.
 Studieopsparing  1,5% 1,25%
 Alm. lønkonto budgetkonto 0,25%  Fastholdes på 0,25%
 Almindelig opsparingskonto   1% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,5%.   0,75% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,25%. 
 Børneopsparing  2,5%.
2,25%
 Konti til børn og unge 1,75%  1,5%
 Pensionskonti 1,5% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 2%.  1,25% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,75%. 

 

Lån og kreditter Tidligere rente  Ny rente
Billån til el- og plug-in hybrid 4,5% 4,25%
Andre billån 6,95% - 12,95%
6,70% - 12,70%
Studiekredit 7,95% 7,70%
Øvrige lån og kreditter
Alle andre lån og kreditter nedsættes med 0,25% 

Hvorfor ændrer I renten?

Der er flere årsager til, at vi nedsætter renten. For det første har Nationalbanken nedsat renten den 7. juni med 0,25 procentpoint. Når vi bestemmer renten på vores produkter, følger vi i mange tilfælde Nationalbanken.

For det andet følger vi den generelle udvikling af renteniveauet i Danmark og Europa.

Nationalbanken og det generelle renteniveau er dog ikke det eneste, der bestemmer, hvordan vi fastsætter renten. Vores ønske om at kunne tilbyde vores kunder bestemte produkter, spiller også i høj grad ind.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.