Reallønnen genvinder lidt af det tabte

De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,2% i 2. kvartal 2023 i forhold til samme kvartal året før. Inflationen er aftaget så meget, at reallønnen igen er stigende. Men reallønnen er alligevel godt 5% lavere end i starten af 2021. Købekraften er på niveau med 2017.

Data fra Danmarks Statistik viser, at de gennemsnitlige lønninger steg med 3,2% i 2. kvartal 2023 i forhold til samme kvartal sidste år. Det er højere end gennemsnittet de sidste fem år, som har ligget på ca. 2,6% om året. Samlet set er lønningerne steget med godt 24% over de seneste 10 år.

Det har været en særdeles fornuftig udvikling igennem en periode, hvor inflationen har været kontrolleret og lav. Forbrugerpriserne steg i perioden 2012-2021 med ca. 1% om året i gennemsnit. Vi har derfor fået betragtelige stigninger i reallønnen til danskerne i denne periode, hvilket har givet øgede forbrugs- og/eller opsparingsmuligheder.

At inflationen er lav og kontrolleret er – som det er de fleste bekendt – ikke længere tilfældet. Inflationen steg til 10% i efteråret 2022 og falder kun langsomt tilbage. Inflationen har således i en periode været langt højere end lønstigningerne.

Påvirker dansk økonomi

Helt konkret er forbrugerpriserne steget 5% mere end lønningerne siden starten af 2021. Det betyder, at ganske almindelige danske lønmodtagere kan købe væsentlig mindre for deres lønninger i dag, end de kunne for 2 år siden. Vi havde en tilsvarende, men mindre markant situation efter Finanskrisen fra 2009-2012, hvor købekraften faldt med godt 2%. Det er således en ganske alvorlig situation, dansk økonomi nu befinder sig i. De reale lønninger er faldet meget brat og er tilbage på niveauet fra 2017. De sidste godt seks års realløns-fremgang er dermed væk, hvilket også fremgår af figuren.

Det har uden tvivl indflydelse på udviklingen i dansk økonomi. Både detailsalget, privatforbruget og ledigheden ser ud til at blive påvirket. De seneste måneder har det været tydeligt, at detailsalget er begyndt at falde efter at have ligget på et højere niveau under corona-perioden. Privatforbruget har ifølge nationalregnskabet udvist en faldende tendens de sidste tre-fire kvartaler. Ledigheden er begyndt at stige, og vi forventer, at ledigheden kommer til at stige yderligere. Alt tyder på, at virksomhederne også mærker den reducerede købekraft og derfor også bliver mere tilbageholdende med ansættelser og bliver nødt til at afskedige medarbejdere.

Fremtiden ser desværre noget dyster ud

Det er svært at se en hurtig løsning på udviklingen. Dels ser inflationen ud til at bide sig mere fast, end hidtil antaget. Inflationen skal nok falde yderligere tilbage i 2. halvår 2023, men der vil gå lang tid, før vi kan komme tilbage til stabile niveauer på 2-3%. Og dels er der et stort pres for højere lønstigninger som kompensation for de stigende forbrugerpriser. Et ganske rimeligt krav fra lønmodtagerne. Men et krav, som alt andet lige gør inflationen mere vedholdende og vil forlænge perioden med høj inflation.

Danskerne skal således indstille sig på en længere periode, hvor vi oplever, at købekraften af vores lønninger er lavere, end den var for bare få år siden.