Dyrere lån skaber dominoeffekt

Markant dyrere på bare få år

I slutningen af 2020 kunne man optage et 1 % fastforrentet realkreditlån tæt på kurs 100. Skulle man låne 2 mio. kr., ville det give en månedlig ydelse på knap 5.900 kr. efter skat. Samlet set skulle man altså blot betale 210.000 kr. i rente efter skat i hele lånets løbetid for at låne de 2 mio. kr.

Her i maj 2022 er renten steget til 4 % på de fastforrentede realkreditlån, og det betyder, at både ydelsen og låneomkostningen bliver langt højere end for bare kort tid siden. Den månedlige ydelse på et 4 %-lån på 2 mio. kr. ligger på godt 7.300 kr. – altså 1.400 kr. højere end et 1 %-lån. Den samlede låneomkostning efter skat er tilmed steget helt op til 952.000 kr. Låneomkostningen er således steget med hele 742.000 kr., som altså er penge, som man betaler i renter, hvor man tidligere kunne bruge de penge på opsparing eller forbrug.

Hvilke konsekvenser får det?

Der er ingen tvivl om, at de markante rentestigninger kommer til at få konsekvenser, der rækker ud over låneomkostningerne. Boligpriserne kommer under pres og flere boligejere vil komme i betalingsproblemer – og det vil også udfordre privatforbruget.

Boligpriserne kommer under pres

Normalt estimerer man en sammenhæng mellem boligpriserne og renten på 6-7. Det betyder, at et rentefald på 1 %-point vil medføre boligprisstigninger på 6-7 %. I en årrække har vi oplevet, at boligpriserne er steget voldsomt blandt andet på grund af de faldende renter. Det bliver således spændende at følge med i de kommende måneder, om de stigende renter så også vil medføre faldende boligpriser. Det bliver nok svært at undgå.

Samtidig betyder de højere renter også, at flere boligejere får svært ved at betale af på deres realkreditlån – det gælder både boligejere med variabelt forrentede lån, men også boligejere med fastforrentede lån.

Færre penge mellem hænderne

De højere låneomkostninger betyder, at de danske boligejere kommer til at bruge en større andel af deres indkomst på at betale af på deres lån. Det gør, at den disponible indkomst falder, og det vil betyde en kombination af mindre opsparing og mindre forbrug. Især mindre forbrug vil hurtigt blive tydeligt i økonomien, da virksomhedernes omsætning vil blive ramt, og det kan resultere i tab af arbejdspladser.