Lidt større stigning i ledigheden i september

Fra august til september steg antallet af ledige med knap 1.000 personer. Ledigheden fortsætter dermed den svagt stigende tendens, som vi har set de sidste to års tid. Ledighedsprocenten er uændret på 2,9 %. Under den første corona-nedlukning for 3 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Selvom det er tydeligt, at ledigheden er steget over de seneste par år, så er det glædeligt, at stigningen indtil nu har været ganske beskeden. Godt nok er ledigheden steget siden bunden i marts 2022, men trods alt ”kun” med godt 16.000 fuldtidsledige. September måneds tal forsætter denne tendens med endnu en stigning til godt 88.000 ledige. Det er et meget lavt niveau, og bortset fra perioden lige op til Finanskrisen, så er niveauet det laveste siden starten af 1970’erne. Det er værd at glæde sig over det lave niveau for ledigheden på trods af den træge økonomiske udvikling.

Tallene for ledigheden er tilfredsstillende, da en række andre indikatorer peger på en mindre opbremsning i dansk økonomi. Den lave ledighed er derfor værd at glæde sig over, selvom der er en risiko for, at ledigheden vil stige yderligere i de kommende måneder. Omvendt understreger den nuværende lave ledighed, at dansk økonomi er i rigtig god form.
Tallene bekræfter nemlig, at tilstanden i dansk økonomi fortsat er ganske god. På trods af en kerneinflation i Euro-området, der fortsat er lang tid om at falde tilbage til 2 %, høje renter og en voldsomt negativ forbrugertillidsindikator, så har dansk økonomi det indtil videre ret godt. Inflationen har gjort ondt på rigtig mange danskere, men den lave ledighed vidner om en generel robusthed hos de danske forbrugere.

Beskæftigelsen er også fortsat tårnhøj. Virksomhederne melder dog ikke om mangel på arbejdskraft i samme grad som tidligere. Nu er i det højere grad opbygning af lagre og mangel på efterspørgsel, der fylder. Beskæftigelsen er for nylig begyndt at udvise små svaghedstegn, men forventes at fortsætte med at stige.
Vi står samtidig i en periode, hvor lønningerne stiger ret kraftigt, og det vil komme til at få betydning for den økonomiske udvikling. Nok er inflationen faldet tilbage, men kerneinflationen især i Euro-området ser desværre ud til at bide sig fast i længere tid end forventet. Til gengæld stiger lønningerne nu igen kraftigere end forbrugerpriserne, hvilket forbedrer reallønnen. Dette er selvsagt positivt, men det kan også være med til at forlænge perioden med høj inflation.

Det bliver spændende at følge i de kommende måneder, om ledigheden vil fortsætte den svage stigning eller pludselig begynder at stige kraftigere. Der er ingen tvivl om, at udviklingen igennem de senere år har været langt mere positiv end frygtet. Men vil de truende økonomiske skyer i horisonten, den vigende efterspørgsel og de pæne lønstigninger til lønmodtagerne på et tidspunkt tvinge virksomhederne til at begynde at afskedige medarbejdere i større stil?