Lån & Spar nedsætter renten
Den 8. november 2024 ændrer Lån & Spar renten på Friværdikontoen for privatkunder samt på ind- og udlån for vores erhvervskunder. Det gør vi på baggrund af Nationalbankens rentenedsættelse den 17. oktober 2024. Rentenedsættelsen gælder for både nuværende og nye kunder.
Den 8. november nedsætter vi renten på vores Friværdikonto for privatkunder med 0,25 procentpoint. Samtidig nedsætter vi renten på ind- og udlån for vores erhvervskunder med op til 0,25 procentpoint.
Er dit lån påvirket af ændringen, får du et brev fra os i eBoks eller i din postkasse, hvor du kan læse, hvad ændringen betyder for dig. I brevet kan du se din nye rente, og hvor meget du fremover skal betale om måneden.
Ud fra Nationalbankens rentenedsættelse den 17. oktober afventer vi på nuværende tidspunkt markedet og vil herudfra vurdere, hvilke øvrige rentekorrektioner vi vil foretage for vores privatkunder.
Tidligere offentliggjort rentenedsættelse for privatkunder
På baggrund af Nationalbankens rentenedsættelse den 12. september, har vi tidligere meldt en rentenedsættelse ud på vores ind- og udlånsprodukter for privatkunder med op til 0,25 procentpoint. Denne rentenedsættelse træder i kraft pr. 25. oktober. Rentenedsættelsen gælder for både nuværende og nye privatkunder.
Få overblik over ændringerne
Du kan få overblik over renteændringerne for privatkunder i figuren her på siden. Fra den 25. oktober og igen fra den 8. november, når rentenedsættelserne træder i kraft, kan du se alle de nye rentesatser i vores renteliste.
Rentesatser gældende pr. 25. oktober 2024
Konto |
Tidligere rente | Ny rente |
Danmarks bedste lønkonto | 5% på de første 50.000 kr. Fra 50.000-500.000 kr. er renten 1,25% - for alt derover er renten 2,25%. | 5% på de første 50.000 kr. Fra 50.000-500.000 kr. er renten 1,00% - for alt derover er renten 2,00% |
Opsparingskonto for medlemmer | 1,25% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 2,25%. | 1,00% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 2,00%. |
Studiekonto | 5% på de første 20.000 kr. - for alt derover er renten 1,25%. | 5% på de første 20.000 kr. - for alt derover er renten 1,00%. |
Studieopsparing | 1,25% | 1,00% |
Alm. lønkonto og budgetkonto | 0,25% | Fastholdes på 0,25% |
Almindelig opsparingskonto | 0,75% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,25%. | 0,50% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,00%. |
Børneopsparing og børnebørnskonto | 2,25%. |
2,00% |
Benny Blæk, LSBteen og LSBung | 1,50% | 1,25% |
Pensionskonti | 1,25% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,75%. | 1,00% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,50%. |
Lån og kreditter | Tidligere rente | Ny rente |
Billån til el- og plug-in hybrid | 4,25% | 3,95% |
Andre billån | 6,70% |
6,45% |
Studiekredit | 7,70% | 7,45% |
AndelsPrioritet | 4,45% - 6,95% | 4,20% - 6,70% |
Boliglån Køb | 4,45% - 7,45 % | 4,20% - 7,20% |
Friværdikonto | 4,95%-5,95% | 4,70% - 5,70% (Gældende pr. 8. november) |
Øvrige lån og kreditter | Alle andre lån og kreditter nedsættes med 0,25% |
Hvorfor ændrer I renten?
Der er flere årsager til, at vi nedsætter renten. For det første har Nationalbanken nedsat renten den 12. september og igen den 17. oktober - begge gange med 0,25 procentpoint. Når vi bestemmer renten på vores produkter, følger vi i mange tilfælde Nationalbanken.
For det andet følger vi den generelle udvikling af renteniveauet i Danmark og Europa.
Nationalbanken og det generelle renteniveau er dog ikke det eneste, der bestemmer, hvordan vi fastsætter renten. Vores ønske om at kunne tilbyde vores kunder bestemte produkter, spiller også i høj grad ind.
Seneste nyheder
Ny stor stigning i beskæftigelsen
Mange fik kaffen galt i halsen, da beskæftigelsestallene for august viste et fald. Tallene er nu revideret og viser i stedet en mindre stigning, og stigningen er fortsat i september og oktober.
Boligpriserne stiger moderat, men har endnu ikke helt indhentet faldene fra 2022
Byggeomkostningerne er faldet med 0,4 % det seneste kvartal. Det er alene arbejdsomkostningerne, der er skyld i faldet. Materialeomkostningerne er steget med 0,1 %.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.