De stigende priser rammer forskelligt

Prisstigningerne landede i august måned på 8,9%. Stigningerne rammer husstandstyper og indkomstgrupper forskelligt - forskellene er dog mindre, end man kunne forvente.

I august steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,9% i forhold til samme måned sidste år. Det er den højeste stigning siden starten af 1980’erne, og alle bliver ramt af de stigende priser.

Da forbrugerprisindekset er sammensat på baggrund af en gennemsnitlig husstands forbrug, er der naturligvis forskelle i de stigninger, som den enkelte husstand oplever.

Danmarks Statistik har opgjort forbrugerprisindekset for forskellige grupper af husstande ud fra socioøkonomiske karakteristika. Resultatet er, at prisstigningerne rammer forskelligt, men dog mindre forskelligt end man kunne forvente.

Sådan rammes forskellige grupper

For husstandstyperne kan man se, at det er enlige både med og uden børn, der rammes mindst af inflationen, mens især husstande med tre eller flere voksne rammes hårdest.

Derudover rammes arbejdsløse og uddannelsessøgende lavere end gennemsnittet med forbrugerprisstigninger på henholdsvis 7,3 og 7,4%. Modsat er det især selvstændige og lønmodtagere på grundniveau, der oplever de højeste stigninger i forbrugerpriserne.

Endelig rammer inflationen højindkomstgruppen med en årsindtægt over 1 mio. kr. hårdest, mens husstande med en indkomst under 250.000 kr. pr. år rammes mindst.

Iøjnefaldende resultat

Det er et iøjefaldende resultat. Man kunne forvente, at især lavindkomstgruppen ville være ramt hårdt, da priserne stiger meget kraftigt på fødevarer, og lavindkomstgruppen typisk bruger en større del af deres indkomst på fødevarer. Omvendt rammer de voldsomme stigninger i el- og gaspriserne især husstande i parcelhuse, som typisk er karakteriseret ved husstande med højere indkomster. Og derfor bliver den samlede forskel mindre, end man kunne forvente.

Den enkelte husstand kan påvirke, hvor meget de rammes af de stigende forbrugerpriser ved (om muligt) at øge deres forbrug af de varer, hvor stigningerne er mindst og reducere deres forbrug af de varer, hvor prisstigningerne er størst. Derudover skal man være opmærksom på, at tallene jo ikke siger noget om, hvor meget de enkelte husstande har til at modstå de kraftigt stigende forbrugerpriser. Her vil lavindkomstgruppen inkl. de arbejdsløse og studerende typisk blive ramt væsentlig hårdere, da de ofte har mindre luft i privatøkonomien til at kunne håndtere de stigende forbrugerpriser.