
Nyt grønt håndværkerfradrag indføres
I forbindelse med finansloven for 2025 indfører regeringen et nyt grønt håndværkerfradrag. Du kan bruge fradraget til energirenovering og klimasikring.
I aftalen om finansloven for 2025 har regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre valgt at indføre et grønt håndværkerfradrag. Der er sat en årlig pulje af på 300 millioner kr. fra 2025 og frem, som du kan få del af, hvis du eksempelvis skal installere et omfangsdræn eller andet, der klimasikrer din bolig.
Det kan du bruge det nye grønne håndværkerfradrag til
Det grønne håndværkerfradrag bliver målrettet istandsættelse af hjemmet eller fritidsboligen, som har fokus på energi og klima. Det kan eksempelvis være energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring. Så står du overfor en energirenovering eller klimasikring, er det godt at have det nye håndværkerfradrag i tankerne.
I det nye håndværkerfradrag kan du i 2025 trække op til 8.600 kr. fra i skat pr. person til løn til håndværkere, der laver opgaver i dit hjem.
Læs mere om håndværkerfradraget her
Få et Energi- og Klimatjek af din bolig
Vil du energirenovere din bolig, men ved du ikke, hvor du skal begynde?
I samarbejde med NRGi kan du få et Energitjek- og Klimatjek med rabat gennem os. NRGi tilbyder blandt andet boligrådgivning og kan hjælpe med en konkret plan for energi- og klimaforbedringer til din bolig.
Seneste nyheder

Beskæftigelsen stiger igen og sætter ny rekord
Beskæftigelsen fortsætter den imponerende udvikling og steg pænt i februar. Antallet af beskæftigede er over 33.000 højere end for bare et år siden.

Forbrugertilliden fortsætter tilbagegangen
Forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år er på det laveste niveau siden 1980’erne, og der er negativ udvikling i de fleste underkomponenter.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.