To unge mennesker i Netto

6 gode råd til livet på SU

Er du godt i gang med studierne? Så er fester, eksaminer og ikke mindst SU en del af hverdagen. Her får du seks gode råd til, hvordan du klarer dig på SU, uden at leve af havregryn og pasta med ketchup.

Bolig, bøger og byture. SU og studiejob skal række langt, mens man er studerende. Heldigvis er der hjælp at hente, hvis pengene allerede føles små. Man kan nemlig komme langt med et godt gammeldags budget, en madplan og lidt planlægning – for ikke at tale om Danmarks bedste studiekonto, hvor du får mest muligt ud af din indkomst. Læs videre, og bliv rigere.

 

1. Læg et realistisk budget

Det bedste råd er at holde styr på alt, der går ind og ud på din konto. Det kan du gøre med et budget, hvor du skriver alle dine indtægter (fx SU, studiejob og hjælp fra forældre) og faste udgifter (fx husleje, forsikringer, transport) ind. Det er vigtigt, at du får alle dine faste udgifter med.  

Dine variable udgifter skal ind i budgettet. Det er dem, som du kan skrue op og ned for hver måned fx mad, tøj, byture, biografbesøg, gaver osv. Du kan bruge oversigten i din mobilbank til at se, hvor mange penge du har brugt den sidste måned.

Når alle tal er plottet ind, har du en god rettesnor for, hvor mange penge du kan bruge hver måned.

Prøv budgetberegneren

2. Ryd ud i abonnementerne

Abonnementer på streaming- og podcast-tjenester er en fast udgift for mange. Overvej, om du har brug for flere end ét streaming-abonnement, eller tag skridtet videre og drop dem helt. Faktisk har du adgang til virkelig meget underholdning helt gratis, fx på Filmstriben, som er bibliotekernes digitale filmtilbud, ligesom du på e-reolen har adgang til e-bøger, lydbøger og podcast – kvit og frit. Med DR’s tv-app kan du desuden streame et hav af film og serier.

Det kan også betale sig at tage et kig på dit mobilabonnement. Betaler du for mere end du bruger? Du kan få et abonnement for langt under 100 kr. om måneden, som indeholder det mest nødvendige. Sidst men ikke mindst: Bruger du dit fitness-abonnement? Hvis ikke, skal du selvfølgelig afmelde det allerede i dag. Hvis du er fysisk aktiv, kan du overveje at træne i det fri. Der er mange parker med maskiner og træningsstationer, du kan benytte dig af.

3. Lav en madplan og køb stort ind

Det er blevet dyrt at handle ind. Så hvis madbudgettet ikke skal stikke helt af, kræver det lidt planlægning. Du kan spare mange penge ved at planlægge dine måltider og handle stort ind én gang om ugen. De fleste supermarkeder har apps med tilbud, som du kan lave din madplan ud fra. Sørg for at bruge de samme ingredienser i flere retter.

Når du køber stort ind, kan du også lave store portioner af fx chili con carne eller suppe, der kan fryses. Så har du altid hjemmelavet mad klar, hvis du kommer sent hjem eller ikke gider at lave mad. På den måde sparer du måske nogle penge, du ellers ville have brugt på takeaway.

 

4. Spar penge med studierabat

Cafeer, tøjbutikker, museer. Der er masser af steder, du kan få rabat ved bare at vise dit studiekort. Og det kan sagtens svare sig i længden at gå målrettet efter studierabatten. Gør det til en vane at finde et sted, der giver studierabat, inden du fx tager på cafe eller ud at shoppe. Du kan downloade Studiz-app’en eller tjekke deres hjemmeside og se alle de steder, der giver rabat til studerende.

Se, hvor du kan få studierabat

 

5. Køb dine ting brugt

Er du lige flyttet hjemmefra og mangler møbler til dit nye værelse? Du kan spare mange penge på boligting, hvis du køber dem brugt. Der er et stort udvalg hos tjenester som DBA, Trendsales og Facebook Marketplace, hvor du kan få gode varer, der næsten ikke har været brugt, til ganske få penge. Hvis du gerne vil slippe helt for at skulle have Dankortet op af pungen, kan du også tjekke diverse grupper på Facebook ud, hvor de giver gratis ting væk. Begge dele gavner både din pengepung og miljøet.

 

6. Spar løbende op – og få dig en god lønkonto

Selvom du ikke svømmer i penge, når du er på SU, vil vi gerne slå et slag for at starte en opsparing. Lidt ekstra på kistebunden kan nemlig spare dig for søvnløse nætter, når en ekstraregning pludselig dukker op. Selv 100 kr. kan gøre en forskel i længden, hvis du sætter dem til side hver måned. Pludselig står du med en fin opsparing, som du fx kan bruge til en uventet tandlægeregning eller spontan weekendtur.

Et godt trick er at lave en fast overførsel til en opsparingskonto i banken, så pengene bliver sparet op, før du når at bruge dem. I Lån & Spar kan du få hjælp til at oprette en opsparingskonto med høj rente og Danmarks bedste Studiekonto. På den måde får du mest muligt ud af din løn og din SU.

 

Søg Danmarks bedste studiekonto

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.