Kan man få boliglån som studerende?
Det korte svar: Ja, i nogle tilfælde.
Hvis du er i gang med en uddannelse og har under et år tilbage, kan du i visse tilfælde blive forhåndsgodkendt til et boliglån, så du er klar til at købe, når det rette dukker op.
Det kræver, at vi kan se, at din økonomi hænger sammen – både nu og på den anden side af studiet.
Hvad kigger banken på?
De fleste banker kigger på din nuværende indtægt og udgifter, men i Lån & Spar kreditvurderer vi dig på, hvad du vil tjene, når du er uddannet. Det kan vi, fordi vi er ejet af fagorganisationer. Vi kender derfor dit fag, din branche og dine karrieremuligheder indgående, så vi kan tilbyde dig et lån på din fremtidige indtægt - og ikke din nuværende.
Inden vi kan vurdere, om du kan få et boliglån, skal vi se nærmere på din økonomi, så vi sikrer, at du kan betale dine ydelser, uden at leve på en sten. Det ville jo være ærgerligt at sætte sig så dyrt, at du ikke har råd til fastelavnsboller og andre sjove ting.
Vi ser bl.a. på:
- Dit rådighedsbeløb (altså det, du vil have tilbage, når faste udgifter er betalt)
- Om du har opsparing – fx til udbetaling
- Eventuel gæld – fx SU-lån
- Dine årsopgørelser
- Din fremtidige jobsituation og indkomstmuligheder
Prøv vores budgetberegner til studerende
Hvad er et “godt” rådighedsbeløb?
Bankerne arbejder med nogle tommelfingerregler. Her er et cirka-niveau, vi ofte tager udgangspunkt i:
- Enlig: ca. 6.500 kr.
- Par: ca. 11.000 kr.
- Børn: +3.000 kr. pr. barn
Afdrag på fx SU-lån tæller med i dine faste udgifter – så det kan være en god idé at betale noget af, hvis du har planer om boligkøb.
Går du med boligdrømme?
Vi hjælper dig gerne med at få overblik og finde ud af, hvad du kan købe bolig for – og hvornår det giver mening at tage næste skridt mod boligdrømmen.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.