Lån & Spar nedsætter renten
Lån & Spar nedsætter renten for privat- og erhvervskunder. Det gør vi på baggrund af Nationalbankens rentenedsættelse den 12. december 2024, som har påvirket det almindelige renteniveau. Rentenedsættelsen gælder for både nuværende og nye kunder.
Den 20. januar nedsætter vi renten på vores Friværdikonto for privatkunder med 0,25 procentpoint. Samtidig nedsætter vi renten på indlån for vores erhvervskunder med op til 0,25 procentpoint.
Den 13. februar nedsætter vi også indlånsrenten for vores privatkunder med op til 0,25 procentpoint.
Har du en Friværdikonto, som er påvirket af ændringen, får du et brev fra os i eBoks eller i din postkasse, hvor du kan læse, hvad ændringen betyder for dig. I brevet kan du se din nye rente, og hvor meget du fremover skal betale om måneden.
Få overblik over ændringerne
Du kan få overblik over renteændringen for privatkunder i figuren her på siden. Fra den 20. januar og igen fra den 13. februar, når rentenedsættelserne træder i kraft, kan du se de nye rentesatser i vores renteliste.
Rentesatser gældende pr. 13. februar 2025
Konto |
Tidligere rente | Ny rente |
Danmarks bedste lønkonto | 5% på de første 50.000 kr. Fra 50.000-500.000 kr. er renten 0,75% - for alt derover er renten 1,75% | 5% på de første 50.000 kr. Fra 50.000-500.000 kr. er renten 0,50% - for alt derover er renten 1,50% |
Opsparingskonto for medlemmer | 0,75% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,75% | 0,50% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,50%. |
Studiekonto | 5% på de første 20.000 kr. - for alt derover er renten 0,75% | 5% på de første 20.000 kr. - for alt derover er renten 0,50%. |
Studieopsparing | 0,75% | 0,50% |
Alm. lønkonto og budgetkonto | 0,25% | Ingen ændring |
Almindelig opsparingskonto | 0,25% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 0,75% | 0,25% på de første 500.000 kr. fastholdes - for alt derover er renten 0,50%. |
Børneopsparing og børnebørnskonto | 1,75% |
1,50% |
Benny Blæk, LSBteen og LSBung | 1,00% | 0,75% |
Pensionskonti | 0,75% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,25% | 0,50% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,00%. |
Lån og kreditter | Tidligere rente | Ny rente |
Friværdikonto | 4,70% - 5,70% | 4,45% - 5,45% (Gældende pr. 20. januar 2025) |
Øvrige lån og kreditter | Ingen ændring |
Hvorfor ændrer I renten?
Der er flere årsager til, at vi nedsætter renten. For det første har Nationalbanken nedsat renten den 12. december 2024 med 0,25 procentpoint. Når vi bestemmer renten på vores produkter, følger vi i mange tilfælde Nationalbanken.
For det andet følger vi den generelle udvikling af renteniveauet i Danmark og Europa.
Nationalbanken og det generelle renteniveau er dog ikke det eneste, der bestemmer, hvordan vi fastsætter renten.
Vores ønske om at kunne tilbyde vores kunder bestemte produkter spiller i høj grad ind, og derfor følger vi også i mange tilfælde markedet, når vi vælger at ændre renten.
Seneste nyheder
Lån & Spar nedsætter renten
Den 20. januar nedsætter Lån & Spar renten på Friværdikontoen og for erhvervskunder. Og den 13. februar nedsættes indlånsrenten for privatkunder.
Både inflation og kerneinflation tiltog en anelse i december
Årsstigningen i forbrugerprisindekset tiltog til 1,9 % i december måned. Forbrugerprisindekset stiger således ”under men tæt på 2 %”.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.