
Tjek din forskudsopgørelse og få styr på ejendomsskatten
Din forskudsopgørelse for 2024 er klar på skat.dk, og i år skal du være særlig opmærksom, hvis du er boligejer. De nye ejendomsskatter betales nemlig over indkomstskatten.
Det er altid en god idé at tjekke din forskudsopgørelse, så du undgår at betale for meget eller for lidt i skat. Men er du boligejer, skal du være ekstra opmærksom, da ejendomsskatten fremover betales via indkomstskatten og ikke via Betalingsservice eller girokort til kommunen.
Hvad betyder det for mig?
Er du boligejer, vil du fra den 1. januar 2024 opleve at få mindre udbetalt, end du plejer, da ejendomsskatten bliver trukket via din skat. Til gengæld vil du have en post mindre i dit budget, da ejendomsskatten ikke længere bliver opkrævet via Betalingsservice eller girokort til kommunen.
Som noget nyt, vil du som boligejer kunne se dine samlede boligskatter på forskudsopgørelsen. Du kan læse mere på skat.dk
Er der andet i dit liv, der har ændret sig?
Har du omlagt dit lån i løbet af året, skal du huske at rette din forskudsopgørelse. Du får nemlig fradrag for rente- og bidragsudgifter til dit realkreditlån og banklån – også hvis dine lån er med variabel rente.
Du skal også være opmærksom på forskudsopgørelsen, hvis du eksempelvis har skiftet job, fået længere til arbejde, arbejdet mere hjemmefra eller hvis du er gået på pension.
Du kan finde flere eksempler på situationer, hvor du skal være opmærksom på din forskudsopgørelse på skat.dk
Vær på den sikre side og undgå skattesmæk
Som udgangspunkt anbefaler vi, at du gennemgår din forskudsopgørelse fra start til slut, selvom det muligvis ikke er den sjoveste opgave. Til gengæld kan du have ro i maven velvidende, at du ikke har overset nogle betydelige forandringer, der kan give dig et skattesmæk.
Seneste nyheder

Beskæftigelsen stiger igen og sætter ny rekord
Beskæftigelsen fortsætter den imponerende udvikling og steg pænt i februar. Antallet af beskæftigede er over 33.000 højere end for bare et år siden.

Forbrugertilliden fortsætter tilbagegangen
Forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år er på det laveste niveau siden 1980’erne, og der er negativ udvikling i de fleste underkomponenter.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.