Kvinde med fødder på radiator

Farvel til gas- eller oliefyret?

Lån & Spar samarbejder med Totalkredit, og det er der mange fordele ved for dig som kunde. Én af dem er, at Totalkredit er ejet af Forenet Kredit, som gerne vil støtte vores kunder i at energirenovere deres boliger.

Derfor kan Totalkredit give dig et økonomisk tilskud på 10.000 kr., når du udskifter dit gas- eller oliefyr med en varmepumpe, fordi udskiftning til varmepumpe er et af de tiltag, der har størst effekt på CO2-udslippet. Energiforbruget i bygninger udgør nemlig 40% af Danmarks samlede CO2-forbrug.


Er du en af dem, der kan få 10.000 kr.?

Du kan få tilskud fra Totalkredit, hvis du:

  • er privatkunde og har et Totalkredit-lån i huset
  • bor i huset eller sommerhuset hele året, og huset ligger i et område uden mulighed for fjernvarme. Det kan du tjekke på grønfjernvarme.nu eller spørge din kommune om.
  • udskifter gas- eller oliefyret med en varmepumpe (luft-til-vand eller jordvarme) med energimærke A++ eller bedre og får udskiftningen udført af en virksomhed (dvs. ikke 'gør-det-selv').
  • har en faktura, hvor det udførte arbejde er beskrevet, og sender en kopi til din rådgiver senest 12 måneder fra værdibevisets udstedelsesdato.

Totalkredit giver 10.000 kr. til yderligere 5.000 Totalkredit-kunder, som opfylder forudsætningerne for at få tilskuddet.

Læs øvrige vilkår og betingelser her

Sådan gør du

1. Tjek dine muligheder for at få offentligt tilskud på SparEnergi.dk og tilskud fra Totalkredit her.

2. Kontakt din rådgiver og få hjælp til at søge om værdibeviset på 10.000 kr. og rådgivning om eventuel finansiering.

3. Gå i gang med udskiftningen hurtigst muligt, når du har fået værdibeviset. Der kan nemlig være ventetid på både varmepumpe og installation – og værdibeviset udløber efter 12 måneder.

4. Udskift dit olie- eller (natur)gasfyr med en ’luft-til-vand’- eller ’jordvarme’-varmepumpe med energimærke A++ eller bedre. Vælg så vidt muligt en VE-godkendt installatør (”gør-det-selv” er ikke en mulighed).

5. Send en fakturakopi til din rådgiver, når varmepumpen er installeret. Læs mere om, hvordan du gør her.

6. Dit tilskud på 10.000 kr. fra Totalkredit står på din NemKonto i løbet af 30 dage.

Husk, at tilskuddet er skattepligtigt, og at Totalkredit indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen som B-indkomst.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.