Datter og mor kigger på mobil

kundetilbud

Få rabat på sjov for hele familien

Er du klar til vind i håret, når du prøver rutsjebanen, eller vil du se alverdens eksotiske dyr i Zoo?

Er du kunde i Lån & Spar, og har du et Mastercard? Så kan du få rabat, når du køber billetter til en lang række forlystelsesparker i Danmark.

Billetterne er gyldige til en indgang i sæsonen for den enkelte forlystelse, så du bestemmer selv, hvornår du vil af sted. Og du kan selvfølgelig købe billetter til hele familien.

Sådan får du rabat

For at få rabat skal du være kunde i Lån & Spar og have et Mastercard.

Herefter skal du oprette dig som bruger. Når du er oprettet, får du adgang til at se alle de parker/forlystelser, du kan bestille billetter til.

Billetterne købes gennem en webside, som administreres af Tenerity.
Spørgsmål om tilmelding og rabat skal sendes til information@medlemsservice.com

Opret dig og bestil billetter her

BonBon-Land

Hvis du vil give dine børn den sjoveste dag, så tag en tur i BonBon-Land. I BonBon-Land er alle kørende forlystelser gratis, når du har betalt i entreen. Børn under 90 cm er som altid gratis.

Den sjove og grønne forlystelsespark byder på masser af oplevelser til de mindste som Leofarterne, Ormen og Sprutten, mens de modige voksne og større børn kan prøve Danmarks vildeste Svend Svingarm eller måske Vildsvinet. På et af de mange grønne arealer, kan I slå jer ned og holde en pause ved de mange bord-bænke sæt, eller I kan besøge vores spisesteder eller måske Isslottet. 

Billetterne sælges af Tenerity ApS.

Aalborg Zoo

I Aalborg Zoo sker der noget vildt året rundt, her kan hele familien være sammen om både leg, læring og underholdning. Du kan opleve løver, zebraer, kænguruer, pingviner og en masse andre eksotiske dyr og lære mere, når dyrepasserne fortæller om havens dyr på Zoofariscenen.

Besøg også udstillingen EXTINCTION og rejs flere millioner år tilbage i tiden til jura- og kridttiden, hvor liv opstår og der udkæmpes nådesløse kampe på liv og død mellem kæmpestore planteædere og rovdinosaurer. På udstillingen kan du også opleve 20 dinosaurer i naturlig størrelse.

Billetterne sælges af Tenerity ApS. 

 

Billede af tiger i Aalborg Zoo

Egeskov

Tag familien med til en eventyrlig dag på Egeskov i vintersæsonen, hvor I kan gå på opdagelse i udstillingerne i Camping Outdoor Museum, Falck Museet og Veteranmuseet. Hvis børnene skal have brændt lidt energi af, så besøg også Legeskoven. På Egeskov findes én af landets største legepladser med Kompan-udstyr, et 11 meter højt klatrenet og den store labyrint.

Der er mulighed for at købe mad og drikke i Café Jomfru Rigborg eller nyde en medbragt picnic i Legeskoven og ved picnicpladser udendørs.

Der er ikke adgang til slotshaven og slottet under vintersæsonen. Desuden kan enkelte legezoner været lukket i vinterperioden pga. vejrlig og sikkerhed.

Billetterne sælges af Tenerity ApS.

Billede af legende børn i Egeskov slot

GIVSKUD ZOO

Giv familien en dag, I ikke glemmer. Tag på safari i jeres egen bil, eller kør med GIVSKUD ZOOs safaribus og kom helt tæt på bl.a. løver, zebraer og giraffer. Tag på gåtur rundt i zoo og mød bl.a. Danmarks eneste gorillaflok, ulve, brillebjørne, pingviner og mange andre.

Hos både lemurer, berberaberne og gederne går I helt inde i deres anlæg. I dinosaurparken møder I rigtigt mange modeller af fortidens giganter med over 50 dinosaurer fordelt på 26 forskellige arter i et stort udendørs skovområde.

Trænger I til en pause fra de vilde dyr, er der rig mulighed for at børnene kan boltre sig på de mange legepladser, mens forældrene kan slappe af.

Billetterne sælges af Tenerity ApS.

Nordsøen Oceanarium

På eventyr i den forunderlige verden under havets overflade!

Besøg det gigantiske oceanarium med 4,5 mio. liter vand, og udforsk stimevis af havdyr lige fra den glubske havkat over de legesyge sæler til de nuttede stenbider-unger.

Tag familien med og gå på ekspedition til de syv destinationer - til vands, til lands og helt til bunden af Nordsøen. Følg vores dykker i dybet, når han fodrer stimefiskene, klumpfiskene, hajerne og alle de andre fisk i det store oceanarium. Velkommen i dybet!

Billetterne sælges af Tenerity ApS.

Skandinavisk Dyrepark

Midt på Djursland ligger Skandinavisk Dyrepark - Danmarks mest naturlige dyrepark, hvor der er højt til loftet og masser af plads til både dyr og mennesker.

Stå ansigt til ansigt med verdens største landlevende rovdyr - isbjørnen - i et af verdens bedste isbjørneanlæg. Som det eneste sted i verden, kan du stå på en gangbro og mærke suget i maven, når 500 kg isbjørn svømmer lige under fødderne på dig. Udover is- og brunbjørne kan du også opleve verdens største havørneart, europæiske ulve, rød- og polarræve, hjorte, moskusokser og alle de andre nordiske dyr i store naturlige parker. 

Følg med når guiderne fodrer rovdyrene og oplev den majestætiske Stellers havørn (fra tribunen) til den imponerende havørnefodring. Dyreparkens guider er altid klar med lærerige historier fra dyrenes verden.

Billetterne sælges af Tenerity ApS.

Billede af brunbjørne i Skandinavisk Dyrepark

Tivoli

Tivoli er Danmarks førende forlystelsespark og den flotte park - midt i København - er et helle midt i storbyen med sine mangefarvede lamper og blomster, restauranter og sjove forlystelser. Teaterforestillinger, musicals og koncerter er en fast del af Tivolis udtryk, og mange nyder blot at tilbringe tiden i den gamle have.

Dem med lyst til fart på fornøjelserne har Tivoli altid givet kam til håret og gennem årene er der kommet mange nye forlystelser til, som du kan få fri adgang til med et turpas - som du i øvrigt også kan få rabat på.

Hver sæson skifter Tivoli sin enestående udsmykning ud, så parkens omgivelser afspejler årstidernes skiften med fascinerende og fortryllende dekorationer og lys, og spændende oplevelser for hele familien.

Billetterne sælges af Tenerity ApS.

Billede af Dæmonen i Tivoli

Randers Regnskov

At træde ind i Randers Regnskov er som at træde ind i en anden verden. Luften er varm og fugtig og fyldt med lydene fra brusende vandfald og det mangfoldige dyreliv, der findes her. I frodige, grønne omgivelser kan du opleve alt fra små, flittige bladskærermyrer til store, majestætiske jaguarer og således for en stund få følelsen af at være på et sandt tropeeventyr.

Der er masser af oplevelser for både børn og voksne. Prøv at gå på opdagelse i Basecamp Bushmaster, hvor den hemmelighedsfulde jungleprofessor lever side om side med junglens konge, jaguaren, eller oplev Sydamerikakuplen fra en helt anden vinkel med Tree Top Walking. Fra toppen af Mayatemplet kan du vove dig ud på det store brætrodstræ og videre ud på en smal og gyngende hængebro, der fører dig op i trækronerne.

Billetterne sælges af Tenerity ApS.

Randers Regnskov

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.