Garmin Pay

Hvordan får jeg Garmin Pay?
Du kan tilmelde dine kort til Garmin Pay via Garmin Connect-appen fra din mobiltelefon. Dit Garmin ur skal understøtte Garmin Pay.
Hvad koster Garmin Pay?
Det koster ikke noget at have Garmin Pay, og der er ingen gebyrer på betalinger.
Hvad kræver det at få Garmin Pay?
Du skal have et Garmin ur, som understøtter Garmin Pay og en mobiltelefon med Garmin Connect-appen. Du kan tilmelde Mastercard, Mastercard Debit eller Visa/Dankort.

Betaling

Hvordan betaler jeg med Garmin Pay?
Åbn Garmin Pay på dit ur (indtast evt. din PIN-kode til uret), vælg det kort du vil betale med og hold uret hen til kortlæseren.
Hvor kan jeg betale med Garmin Pay?
Du kan betale med Garmin Pay alle de steder hvor du kan benytte kontaktløs betaling eller hvor Garmin Pay logoet vises - også i udlandet.
Er der en grænse for, hvor meget jeg kan købe for med Garmin Pay?
Du kan købe for det samme beløb med Garmin Pay, som du kan med dit fysiske hævekort. Betaler du med dit Visa/Dankort, bruger Garmin Pay Visa-delen af dit kort, og derfor kan du højest betale for 40.000 kr. pr. løbende 7 dage.
Hvorfor kan jeg ikke se en Garmin Pay betaling samme dag i min kontooversigt?
En betaling med Garmin Pay anses som en international betaling. Derfor kan den først ses efter nogle dage - ligesom, hvis du betaler i udlandet.
Er der forskel på, om jeg betaler et beløb større eller mindre end 350 kr.?
Nej.
Kan jeg betale med Garmin Pay i udlandet?
Ja.

Kort

Hvilke kort kan jeg tilmelde Garmin Pay?
Du kan tilmelde alle typer Mastercard og Visa-delen af dit Visa/Dankort.
Hvordan vælger jeg hvilket kort, jeg vil betale med?
Har du mere end et kort i Garmin Pay, kan du vælge et andet på skærmen, inden du gennemfører betalingen. Ellers betaler du automatisk med dit foretrukne kort.
Hvor mange kort kan jeg tilføje til Garmin Pay?
Du kan tilmelde 5 stk.
Betaler jeg med Visa eller Dankort-delen, når jeg bruger mit Visa/Dankort?
Det er Visa-delen, som du tilmelder Garmin Pay, og derfor er det også den, du betaler med.

Sikkerhed

Hvor sikker er Garmin Pay?

Garmin Pay er lige så sikkert som at bruge sit fysiske betalingskort. Det er en diskret måde at betale på, da ingen PIN eller kortoplysninger bliver gemt på din enhed eller i butikken, når du betaler. Alle betalinger bliver godkendt med dit fingeraftryk eller kode til mobilen.

Vi anbefaler altid at sætte automatisk lås på din mobil, så ingen kan få adgang til din mobil og Garmin Pay m.m.

Hvad gør jeg, hvis mit Garmin ur bliver stjålet?
En tyv kan ikke betale med dit Garmin ur, da du har din personlige Garmin kode til uret. For en sikkerheds skyld anbefaler vi dog altid, at du spærrer dine kort, enten ved at fjerne dem i din telefon i Garmin Connect-appen eller ved at du ringer til vores Kundeservice på 3378 2000.
Kan jeg spærre Garmin Pay?
Ja, ved at slette Garmin Pay-appen fra din mobil. Du kan også fjerne dine kort fra Garmin Pay-appen eller spærre dine kort i mobilbanken, så de ikke kan bruges til betaling.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.