Hvor meget skal jeg spare op?

Sparer jeg nok op? Det har du sikkert spurgt dig selv om, hvis du er i gang med at spare op til din pension. Desværre er der ikke ét facit på det spørgsmål.

Det er normalt at spare mellem 12-18% op af din løn hver måned. Men hvad, der er det rigtige beløb for dig, afhænger helt af, hvordan dit liv ser ud i dag, og hvordan du ønsker at leve, når du går på pension.

Har du en høj levestandard i dag, drømmer du om at blive boende i huset og rejse meget, så skal du spare flere penge op, end hvis det ikke er tilfældet.

Er du i tvivl, om du sparer nok op til din pension, kan du prøve vores beregner.
  

Hvad hvis jeg har en pensionsordning på mit arbejde?

Har du en pensionsordning gennem dit arbejde, kan det stadig være en god idé selv at oprette en ekstra opsparing. Måske sparer du ikke helt så meget op, som du ønsker? Det har dog betydning, hvor langt du er i livet.

Er du ung og ny på arbejdsmarkedet, er det vigtigere at tage et ekstra kig på dine forsikringer end at oprette endnu en pensionsopsparing. Det er især vigtigt, at du er dækket mod tab af erhvervsevne, hvis der skulle ske noget, der gør, at du ikke længere kan arbejde.

 

   

Pension er mere end din opsparing

www.pensionsinfo.dk kan du få overblik over din pension. Her kan du se, hvor meget du har sparet op. Men husk, at din pension ikke kun er de penge, du sparer op. Det kan også være investeringer, arv eller friværdien i din bolig.

 

Forskellige pensionstyper

I Lån & Spar kan du få tre forskellige slags pensionsopsparinger: ratepension, aldersopsparing og livsvarig pension. De har hver deres fordele og muligheder - det afhænger helt af, hvem du er, og hvad du ønsker for din alderdom.

Hvis du har en pensionsordning gennem dit arbejde, så bruger arbejdspladsen muligvis hele det årlige beløb på din ratepension. I så fald kan du overveje en aldersopsparing eller livsvarig pension.

 

Opsparingstyper - hvad er forskellen?

To seniorer i køkken

Aldersopsparing

  • Indbetal op til 56.900 kr. om året, hvis du har syv år eller mindre til pension
  • Indbetal op til 8.800 kr. om året, hvis du har mere end syv år til pension
  • Vælg mellem deludbetalinger eller engangsbeløb
  • Skattefri udbetaling
  • Betal lav skat af afkastet
  • Bliver ikke modregnet din folkepension
To seniorer på café

Ratepension

  • Indbetal op til 60.900 kr. om året
  • Træk dine indbetalinger fra i skat
  • Sikrer dig en højere indtægt i den første del af din pensionstid
  • Betal lav skat af afkastet
Kvinde med mobil og computer

Livsvarig pension

  • Ubegrænset indbetaling
  • Betal lav skat af afkastet
  • Pengene kommer dine nærmeste til gode, hvis du dør før tid
  • Få fradrag for dine indbetalinger
  • Få udbetalt penge så længe, du lever

Andre har også læst

Sparegris

Investering

Kom i gang med at investere

Investering behøver hverken være svært eller besværligt. Få styr på det basale og læs de gode råd i vores guide.

Tandlæge

forsikring

Er du forsikret for tab af erhvervsevne?

Med en forsikring står du ikke uden indtægt i en kortere eller længere periode, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke.

 Kvinde med mobil

forsikring

Få økonomisk råderum, hvis du bliver alvorligt syg

Med en forsikring, der dækker ved kritisk sygdom, kan du give dig selv og din familie et økonomisk råderum.

Mand med tablet

pension

Investér din pension med FormueBalance

FormueBalance investerer automatisk de penge, du betaler ind på din pension og dit udbytte fra andre investeringer.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.