Automatisk kortopdatering

Automatisk kortopdatering er en gratis service hos Mastercard og Visa, som sikrer, at dine kortoplysninger automatisk bliver opdateret, når dit kort bliver fornyet eller erstattet med et nyt.

Det betyder, at du slipper for at opdatere kortoplysninger på de fleste af dine abonnementer og tjenester. Kortoplysningerne bliver nemlig automatisk opdateret, og dine abonnementer kan fortsætte, når dit kort udløber eller bliver erstattet.

Flere af de mest populære abonnementstjenester og serviceudbydere er tilmeldt automatisk kortopdatering, som eksempelvis Spotify og Netflix. Du får automatisk besked om at opdatere dine kortoplysninger fra de tjenester og udbydere, der ikke er tilmeldt. 

Godt at vide

Er mit kort tilmeldt automatisk kortopdatering?

Hvis du har et Mastercard eller et Visa kort, er du tilmeldt automatisk kortopdatering. 

Hvad gør jeg, hvis mit kort bliver spærret?

Hvis dit kort bliver spærret, kan forretningen ikke trække penge fra dit kort. Det kan de først, når spærringen ophæves igen.

Hvis du ikke længere ønsker, at en forretning skal have adgang til dine kortoplysninger, kan du opsige dit abonnement eller aftalen med forretningen. Hvis der er tale om en webshop eller en app, skal du slette dine kortoplysninger i appen eller webshoppen under dine oplysninger. 

Hvilke forretninger er tilmeldt?

Vi har desværre ikke oplysninger om, hvilke forretninger der er tilmeldt automatisk kortopdatering, men der kommer hele tiden flere til. Nogle af de store abonnementstjenester som Spotify og Netflix er tilmeldt. 

Hvis forretningen ikke er tilmeldt, vil du som regel få besked, når dine kortoplysninger skal opdateres.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.