Sat Feb 23 03:28:56 CET 2019

Lån & Spar søger Finansielle Rådgivere til Rådgivningscenter Stjernepladsen i Aarhus

I foråret 2019 slår Lån & Spar dørene op til vores nye rådgivningscenter i Aarhus på Stjernepladsen. Derfor søger vi udadvendte og salgsminded finansielle rådgivere, der brænder for at være med til at skabe en ny succes i banken.

Du kommer ind i et team med 5 kolleger, hvor vi vil have fokus på udvikling og sammenhold.

Filialen bliver kasseløs og ligger tæt på letbanen og busser. Nærområdet er kendetegnet ved at være et attraktivt boligområde, hvor der er gode muligheder for vækst.

Den gode kundeoplevelse kommer fra dig?
Du skal være med til at skabe din egen kundeportefølje og løbende pleje dine kunder, til gavn for alle parter. Dit mål er at sætte kunden i centrum og i fællesskab med kunden finde de bedst mulige løsninger, der tager udgangspunkt i kundens behov.

Dine arbejdsopgaver vil være:

- Proaktiv rådgivning af kunder i egen portefølje
- Udbygning af egen portefølje gennem vores segment

I forlængelse af dialogen med kunden vil det være din opgave, at foretage de økonomiske beregninger og kreditvurdere kunden.

Elsker du at holde kundemøder?
Som rådgiver i Lån & Spar skal du elske at give kunderne en personlig og kompetent rådgivning hele vejen rundt om deres privatøkonomi.

Vi tror på, at de bedste medarbejdere tiltrækker de bedste kunder. Derfor er vi på jagt efter fagligt kompetente kollegaer, som er tillidsvækkende og gode til at skabe relationer.

Du skal derfor være:

- God til at snakke med mennesker og vinde deres tillid.
- Positiv og se muligheder fremfor begrænsninger.
- Ihærdig, arbejdsom og gå efter at vinde alle forretninger.
- Målorienteret og ønske at sætte dit præg på hverdagen og RC Stjernepladsens udvikling.

Derudover skal du kunne bevare overblikket i en travl hverdag.

Faglige kompetencer
- Du er uddannet indenfor den finansielle sektor.
- Du har erfaring med salg og rådgivning af egen kundeportefølje
- Du har en allround faglig viden indenfor bolig, pension og investering.

Du bliver en del af en succesfuld bank
En bank, der siden 1880 har lånt penge ud til helt almindelige mennesker. Og som hver dag har fokus på dig og dine kollegaers udvikling og arbejdsglæde. En solid bank med et unikt koncept og en solidarisk ejerkreds.

Lån & Spar er kendetegnet ved en uformel organisation, hvor vi, på tværs af banken, arbejder tæt sammen mod vores fælles mål. Hos os er det naturligt at tage ansvar og initiativ i hverdagen, og vi lægger vægt på at kunne levere de bedste løsninger til vores kunder. Vi sætter høje standarder for at være et attraktivt valg for vores kunder, hvor nøgleordene er kompetent og personlig rådgivning. Lån & Spar er en virksomhed i vækst og vi har en stor tilgang af nye kunder.

Du kan læse mere om hvordan det er at være ansat i Lån & Spar ved at klikke her: lsb.dk/mød os.

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig. Du kan sende en ansøgning og et cv ved at klikke på knappen nedenfor.

Du kan sende en ansøgning og et cv ved at klikke på knappen nedenfor. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Filialchef Ismail Kaplan på telefon 42 33 10 63.



Send ansøgning



Gode råd inden du søger

Vi har samlet nogle praktiske informationer og gode råd til din ansøgning og dit CV.

Læs de gode råd her

Mød kollegerne

Her kan du møde nogle af kollegerne i Lån & Spar.

Læs mere

Rekrutteringsproces

Her gennemgår vi vores rekrutteringsproces, så du ved, hvad du kan forvente af os.

Læs mere

Medarbejderudvikling

Glade medarbejdere giver glade kunder. Læs mere om, hvordan vi arbejder med medarbejderudvikling.

Læs mere