Penge tilbage i skat: Pas på svindel
Fra den 8. april får mange danskere udbetalt restskat fra SKAT. Men glæden over at få penge tilbage i skat kan hurtigt få en brat ende. For kriminelle vil med stor sandsynlighed bruge udbetalingen af de mange penge som anledning til svindel.
Vi ser nemlig ofte, at svindlere er gode til at udnytte, hvad der er ”oppe i tiden”, når de tager kontakt til deres ofre.
Svindlere udgiver sig for at være banken eller SKAT
Erfaringen viser, at svindlerne vil påstå, at der er problemer med at udbetale restskatten for på den måde at narre dig til at give dem adgang til din netbank og dermed dine penge.
Vi har også set eksempler på, at svindlerne påstår at være fra banken eller SKAT. Via sms og mail kan de påstå, at der er problemer med udbetalingen, og at der er behov for, at du afleverer dine MitID- eller NemID-oplysningerne.
Alle kan være mål for svindelforsøg
Tidligere har det især været den ældre del af befolkningen, svindlerne har gået efter, men i forbindelse med udbetalingen af restskat er alle modtagere potentielle mål for svindelforsøg.
Derfor gør vi også meget ud af at advare om ikke at udlevere MitID- eller NemID-oplysninger - eller andre personfølsomme oplysninger - hvis du bliver kontaktet.
Oplys aldrig dine oplysninger
Vores helt klare budskab er, at myndigheder, banker, Nets, politiet eller kommunen aldrig vil kontakte dig på sms, mail eller over telefonen og bede om at få oplyst personfølsomme oplysninger. Derfor skal du under ingen omstændigheder give dine koder eller lignede, hvis du skulle være så uheldig at blive kontaktet af en svindler.
Der er ingen tvivl om, at svindlerne bliver dygtigere og dygtigere og virker professionelle for at få oplysninger ud af folk.
Er skaden sket?
Skulle skaden være sket, og du har givet dine oplysninger, så kontakt banken og Nets hurtigst muligt, så både MitID, NemID og dine konti kan blive spærret.
Seneste nyheder
Renten er faldet – skal jeg nedkonvertere?
Har du et fastforrentet 5%- eller 6%-realkreditlån? Så kan du overveje, om du skal lægge dit nuværende lån om til et lån med lavere, fast rente.
Detailsalget fortsætter op
Detailsalget i september forsætter den positive udvikling, som vi har set siden slutningen af 2022.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.