Lån & Spar vinder igen pris for mest loyale kunder
De mest loyale bankkunder i Danmark
Er du kunde i Lån & Spar? I så fald kan du glæde dig over at høre til de mest loyale bankkunder i Danmark. Det er i hvert fald konklusionen på en undersøgelse foretaget af det uafhængige konsulenthus Loyalty Group, som undersøger kunders loyalitet i forskellige brancher. Faktisk vinder Lån & Spar prisen for fjerde år i streg. En af undersøgelsens konklusioner er, at hele 82 pct. af Lån & Spars kunder ville genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag.
Lån & Spars administrerende direktør John Christiansen peger på, at bankens særlige ejerskabsforhold medvirker til den flotte placering.
”Vi kender vores MedlemsKunders brancher, og derfor kan vi rådgive specifikt ud fra deres ansættelsesvilkår, ferieordninger, pension, løntrin og tillægsordninger. Det giver kunderne tryghed og en oplevelse af at høre hjemme i deres egen bank,” siger John Christiansen.