Totalkredit sænker igen prisen på afdragsfrihed
Det bliver nu billigere for både nye og eksisterende kunder med afdragsfrie realkreditlån i Totalkredit.
Priserne på afdragsfrihed sættes ned på både fastforrentede og variabelt forrentede lån til ejerbolig.
Prisændringerne betyder blandt andet, at flere boligejere fremover får lavere omkostninger på deres lån – samtidig med at muligheden for fleksibilitet bevares.
Hvad ændrer sig?
De konkrete prisnedsættelser gælder ejerboliger og indebærer:
- Tillægget for afdragsfrihed for fastforrentede lån for lån med belåningsgrad under 40 % fjernes.
- Tillægget for afdragsfrihed for fastforrentede lån med belåningsgrad på 40-60 % sænkes fra 0,08 % til 0,02 %.
- Tillægget for afdragsfrihed på variabelt forrentede lån med belåningsgrad på 40-60 % sænkes fra 0,30 % til 0,15 %.
Mere fleksibilitet i boligøkonomien
Hvis du har brug for større økonomisk fleksibilitet i en periode, kan det være en mulighed at sætte dine afdrag på pause i en periode og dermed skabe ekstra luft i økonomien. Dine muligheder afhænger af, hvilket Totalkreditlån, du har, og din økonomi samlet set.
Vi sidder klar til at tage en snak med dig om dine muligheder.
Seneste nyheder

Producentpriserne stiger igen
I maj måned er 3-måneders gennemsnittet i producentpriserne steget med 3,2 % i forhold til februar måned.Priserne ligger samtidig hele 4,7 % højere end samme periode sidste år.De relativ store stigninger ser således ud til at være vendt tilbage efter et roligt 2025.

Byggeomkostningerne stiger ganske svagt
Byggeomkostningerne stiger kun ganske svagt. Stigningen er på 1,6 % det seneste år.Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger.Arbejdsomkostningerne er dog steget med 3,1 % det seneste år.Materialeomkostningerne er kun steget med 0,8 % det seneste år.

Inflationen steg igen i maj
Inflationen tiltog til 1,9 % i maj fra 1,4 % i april måned.Det er fortsat den lavere elafgift, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og brændstof trækker op.Kerneinflationen tiltog til et niveau på 2,1 % i maj.Krisen i Mellemøsten har fået brændstofpriserne til at skyde i vejret, og isoleret set har det fået inflationen til at stige med ca. 0,5 procentpoint.

Totalkredit sænker igen prisen på afdragsfrihed
Det bliver nu billigere for både nye og eksisterende kunder med afdragsfrie realkreditlån i Totalkredit.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
