Forsød din studieøkonomi med legater
Nogle gange kan pengene være små, mens man studerer. Studiejob, et godt budget og en rimelig husleje kan alt sammen hjælpe økonomien på vej. Men vidste du, at du også kan forsøde din studietid lidt ekstra ved at søge legater og fonde? Du kan f.eks. søge penge til et udvekslingsophold, praktik i udlandet eller bare til at gøre din studietid lidt sjovere.
Sådan søger du legater
- Find det legat/fond, du gerne vil søge - er der et legat eller en fond, der passer til netop din situation?
- Tjek ansøgningsfristen - kan du søge løbende eller på et bestemt tidspunkt?
- Sæt dig ind i, hvordan du søger - er der et ansøgningsskema, og skal du vedhæfte bilag?
Find dine legater og fonde hos Legatbogen
Legatbogen har samlet alle fonde og legater i Danmark, så du nemt og gratis kan finde forskellige legater med et par enkelte søgeord. Her kan du også læse gode råd til, hvordan du søger et legat.